Be part of a specialized team

Tech Lead - Headless Implementation (DK)

Er du stærk indenfor Headless API’er og brænder du for at skabe fremtidens Headless løsninger? Så har du nu mulighed for at gøre en forskel for vores partnere (kunder) og være med til at skabe de bedste platformløsninger.

Vær med til at udvikle en moderne eCommerce platform

Som Tech Lead for vores Headless Implementering bliver det dig, der skal sætte retningen for vores forskellige web-API’er. Dit fokus vil primært være på den tekniske del af API’et, så det kræver at du har en interesse og et kendskab til emner som Authentication, API-arkitektur, Query languages (GraphQL), fejlhåndtering og headers.

Du vil skulle opsøge viden fra kunder og partnere, for at forstå deres udfordringer og krav, og omsætte dem til konkrete opgaver. Dette kræver en god praktisk forståelse af, både hvordan et Headless API virker og hvordan det bruges fra diverse JavaScript-frameworks og værktøjer, så du kan snakke med udviklerne på et mere teknisk niveau.

Du vil arbejde tæt sammen med både udviklere og Product Managers for andre områder, for sikre at API’et er fyldestgørende i forhold til at udstille data fra hele platformen.

Dine arbejdsopgaver

  • Beskrivelse af opgaver til udviklere i Azure DevOps
  • Sætte den tekniske retning for Headless API i DynamicWeb platformen
  • Oplære partnere/kunder i brugen af Headless
  • Samarbejde med partnere om at løfte Headless API’erne til nye højder
  • Definere og dokumentere best-practices for at lave implementeringer på DynamicWeb
  • Samarbejde med udviklere for at sikre stabilitet og omfang af funktionalitet

Bliv en del af et stærkt fællesskab

Du bliver en integreret del af en udviklingsafdeling, som arbejder sammen om, at udvikle fremtidens Content, eCommerce, og PIM-platform. Teamet består af i alt 25 medarbejdere indenfor Quality Assurance, Product Management og Software Development.

Som team går vi op i at have det sjovt når vi går på arbejde. Du bliver en del af et uformelt og afslappet arbejdsmiljø, hvor frihed under ansvar er det vigtigste kriterier for succes. 

Din baggrund

Vi forventer, at du har relevant erfaring fra IT-branchen, og har en relevant uddannelse indenfor IT, som f.eks. Software Engineering, Datalogi, Information Technology eller lign.

I din rolle som Tech Lead vil du hurtigt skulle tage ansvaret for vores Headless API.

Det betyder at du:

  • Har praktisk erfaring med .NET og C#
  • Har erfaring med at bruge web API i eCommerce sammenhæng
  • Erfaring og viden om JS-frameworks som Vue, React, Svelte, Web Components eller lign.
  • Er udadvendt og synes at det er sjovt at tage ud til partnere
  • Er proaktiv og selv tager ansvar for dine opgaver
  • Er i stand til selv at opsøge viden om nye teknologier

Vi udvikler eCommerce

DynamicWeb tilbyder en brancheanerkendt, cloud-baseret digital platform. Vi gør kunder i stand til at levere bedre digitale oplevelser gennem vores løsninger til indholdsstyring, digital markedsføring, e-handel og produktinformationsstyring. Vores arkitektur er baseret på HTML, CSS og JavaScript, som er en del af DynamicWebs egen platform, bygget i .Net og C# med Dynamics NAV, BC, AX og CRM som links.

DynamicWebs 300+ partnere og 150+ medarbejdere på kontorer over hele kloden er stolte af at støtte langt over 4000 brands.

Hvorfor du bør søge hos os

Udover at blive en del af et stærkt fagligt og socialt fællesskab får du:

  • En mulighed for at arbejde med de seneste MS teknologier i .Net7
  • Være med til at påvirke en et brancheførende produkt
  • Fleksibilitet og total frihed under ansvar

Vi koordinerer altid et veltilrettelagt onboarding forløb, som sikrer at du har de rette forudsætninger for at blive en succes i jobbet.

Som organisation holder vi tingene enkle for dig som medarbejder, så du kan koncentrere dig om, det du synes er sjovt. Vi sørger for at alt fra udstyr til frokost spiller og faciliterer masser af muligheder for at du mødes med kollegaer på tværs af organisationen såsom fredagsbar, en aktiv personaleforening og gode fester.  

Send din ansøgning

Hvis det er dig, så kontakt os og send os dit CV så hurtigt som muligt.

Har du spørgsmål eller er du nysgerrig på noget, så tøv ikke med at kontakte Product Development Manager, Steffen Kruse Hansen på sha@dynamicweb.dk 

Vi ser glæder os til at høre fra dig.

By clicking 'Accept All' you consent that we may collect information about you for various purposes, including: Functionality, Statistics and Marketing